Bæredygtighed..... blomstervalg med omtanke

Kommunikationsmateriale | Verdensmålene - for bæredygtig udvikling

At leve op til et udpluk af FN’s Verdensmål ligger dybt i vores DNA. Faktisk bygger hele vores koncept på et ønske om at bidrage til en grønnere fremtid – og gøre det muligt for andre virksomheder at gøre det samme.

Vi arbejder ud fra følgende verdensmål:

12 Ansvarligt forbrug og produktion

Derfor tilbyder vi et bæredygtigt alternativ til virksomheder, der både ønsker smukke blomster til at skabe imødekommenhed og atmosfære, og som samtidig ønsker at sætte et grønnere aftryk på vores klode.

Vores koncept

For os er det en hjertesag at ændre folks tankegang omkring det at have friske blomster på bordet i receptionen og signalværdien i dette. Det kræver nytænkning at turde at vælge det miljørigtige koncept fra Anthon & Katrine.

Buketterne lejes på månedsbasis. Efter brug skilles buketten ad, stilkene renses, for så at blive brugt i nye varierede buketter, som en anden kunde kan få glæde af. 

I stedet for en lineær tankegang (brug og smid væk), bygger vores koncept på en cirkulær tankegang, hvor genanvendelse og forlængelse af blomsternes levetid hele tiden er i fokus.