Anthon
Er firmaets ”Georg-Gearløs” og fejedreng med det økonomiske overblik.
Anthon er vokset op i det der dengang var et af Skandinaviens største gartnerier. Når han fortæller historier om, hvordan de gennem vinteren kontinuerligt fik besøg af tankbilen med olie, ja så løber det én koldt ned ad ryggen.
Der blev brugt op til otte ton råolie i døgnet blot for at holde roserne frostfrie.
Anthon sørger også for værkstedsindretningen, hvor det er en selvfølge at genbruge gamle materialer til nye løsninger. Han er vild med mekanik, og ting der kan skilles ad, og kan dagen krydres med en kop go’ kaffe og andre menneskers livshistorier, ja så har det været en dejlig dag.
Og så gi’r han verdens bedste Bamse-krammere.